Ingen opholdt sig gudskelov i bygningen, da en virksomhed i industriområdet nord for Padborg fredag eftermiddag brød i brand.
Fredag aften udsendte myndighederne varsel til borgerne i området:
"Advarslen vedrører borgere i Padborg By vest for jernbanen. Personer i det berørte område skal gå inden døre og lukke for vinduer, døre og ventilationsanlæg. Er dette ikke muligt, skal man i stedet søge væk fra området. Tidshorisont er p.t. ukendt."
Lidt før klokken 20 meddelte politiet, at der ikke længere kom giftig røg fra virksomheden, og at branden var kommet under kontrol.
Bygningen, hvor branden opstod, huser en snedkerfabrik.
Se video fra branden herunder: