Når vintertiden begynder natten til søndag, markeres overgangen samtidig til vintermånederne.
Det er søndag klokken 03.00, at vintertiden - eller normaltiden, som det egentlig er - begynder, og urene skal sættes en time tilbage til klokken 02.00.
Men selv om vintertiden nu sætter ind, har det lange udsigter med vintervejr, hvis man forbinder det med is på bilruderne, sneklædte veje og frostrøde kinder.
Og den type vintervejr skal man generelt forvente mindre af.
Det fortæller Martin Olesen, der er klimaforsker og ekspert i danske klimaforandringer ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Det bliver varmere og varmere, det er ikke nogen overraskelse. Det er primært i vinterhalvåret, at vi ser den største ændring i Danmark, siger han.
For at følge udviklingen holder DMI øje med antallet af frostdøgn, altså døgn hvor temperaturen når ned under frysepunktet.
Antallet af frostdøgn er faldet fra gennemsnitligt mere end 100 døgn per år imellem 1874 og 1903 til mindre end 70 døgn i de seneste 30 år, viser tal fra DMI's målinger.
De varmere vintermåneder skyldes udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, siger Martin Olesen.
Gasserne virker isolerende, og når koncentrationen i atmosfæren stiger, gør temperaturen det samme.
Og det vil ifølge klimaforskeren i stigende grad lægge en dæmper på udsigten til iskolde vintre.
- I modsætning til vejret er klimaet på nogle områder ikke lige så svært at spå om.
- Hvis vi følger det nuværende spor, vil temperaturen fortsætte med at stige et par grader i runde tal frem til slutningen af dette århundrede, siger Martin Olesen.
Gennemsnitstemperaturen for vinteren 2024 til 2025 blev ifølge TV 2 på 3,3 grader, og den endte derfor i plus for 14. år i træk.
Vintertiden slutter igen søndag den 29. marts 2026 klokken 02.00, hvor urene skal stilles frem til klokken 03.00.
/ritzau/