I sidste weekend fik vi et lille forskud på foråret med masser af sol og høje temperaturer. Men nu kan vi godt begynde at finde huer og handsker frem igen.
Ifølge DMI bliver det nemlig ganske koldt de kommende dage, og nætterne bliver iskolde. Temperaturen sætter kursen mod syd torsdag, hvor den lander mellem 2 og 6 grader – og og fredag morgen skal isskraberen findes frem, da nattefrosten vender tilbage med helt ned til fem frostgrader. Ovei meldes der om regn-, slud- eller snebyger.
Temperaturen ser ud til at holde sig på nogenlunde samme niveau den kommende uge. Altså encifrede varmegrader om dagen og frost om natten.