Det er gået stærkt for den danske instruktør Thomas Vinterberg og hans seneste film 'Submarino', der har klaret sig forrygende efter premieren ved filmfestivalen i Berlin.
Her har den fået flotte internationale anmeldelser, og det fået filmselskaber fra intet mindre end ti lande til at købe den.
Dermed kan Nimbus Films internationale salgsagent Match Factory være tilfredse med filmen, der er gået over al forventning.
Indtil videre er det altså Belgien, Brasilien, Columbia, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Japan, Luxemburg og Taiwan, der har ladet sig friste af den danske film, der udspiller sig i København.
"Det er usædvanlig positivt og hurtigt," siger Lars Rahbek fra Nimbus Film ifølge Ekstra Bladet.