Man skal ikke have set meget cykelløb med Jonas Vingegaard for at opdage, hvor meget familien betyder for den danske cykelstjerne.
Ved fejringen i går var konen Trine og parrets datter, Frida, også med det meste af tiden.
Både på Københavns Rådhus og senere i Tivoli, hvor forældrene kyssede, mens Jonas Vingegaard havde datteren i favnen, så snart programmet tillod.
Den 26-årige cykelkomet afslørede da også over for pressen på rådhuset, at han og Trine gerne ser en kommende familieforøgelse.
Altså en lillesøster eller -bror til snart treårige Frida.
- Vi vil gerne have et barn mere, men tiden skal være rigtig, forklarede han blandt andet over for
billedbladet.dk.
Jonas Vingegaard afslørede også, at det netop er hensynet til lille Frida, at han og hans 37-årige hustru overvejer at flytte til udlandet for en periode.
Her er der ikke kun de nødvendige bjerge til træning, men med en fast base tættere på træningsfacioliteterne vil det også betyde, at der bliver mindre rejseri for den lille familie og Frida.
- Vi overvejer Schweiz, fortalte Jonas Vingegaard.