Tag din månedsløn efter skat, gang den med 12 og se hvad du får ud af skattereformen.

Årlig indkomst under 120.000 kroner: - 630 kroner om året

For eksempel studerende, kontanthjælpsmodtagere og selvstændige med lav selvangivet indkomst.

Årlig indkomst 120.000-147.000 kroner: + 170 kroner om året.

For eksempel ledige og nogle folkepensionister.

Årlig indkomst 147.000-168.000: +490 kroner.

For eksempel førtidspensionister, ledige og folkepensionister.

Årlig indkomst 168.000-190.000: +660 kroner.

For eksempel deltidsbeskæftigede, deltidsledige, lavtlønnede og folkepensionister.

Årlig indkomst 190.000-213.000 kroner: +1210 kroner.

For eksempel ufaglærte, sosu-assistenter og deltidsbeskæftigede.

Årlig indkomst 213.000-237.000 kroner: +1870 kroner.

For eksempel HK'ere, pædagoger, ufaglærte og FOA-medlemmer.

Årlig indkomst 237.000-265.000 kroner: +2600 kroner.

For eksempel HK'ere, pædagoger, sygeplejersker, byggefagene, slagteriarbejdere.

Årlig indkomst 265.000-302.000 kroner: +3370 kroner.

For eksempel sygeplejersker, metalarbejdere, lærere og slagteriarbejdere.

Årlig indkomst 302.000-363.000 kroner: +4340 kroner.

For eksempel akademikere, elektrikere, metalarbejdere, teknikere, lærere, magistre og journalister.

Årlig indkomst over 363.000: +5400 kroner.

For eksempel topledere og akademikere på højt niveau som økonomer, jurister, ingeniører, gymnasielærere og læger.

Indkomstintervallerne er årlig disponibel indkomst, det vil sige løn efter skat.

Det fremgår af papirerne fra Skatteministeriet, at ser man på reformens virkning over et helt liv, er forskellen mellem højt- og lavtlønnede mindre. For eksempel fordi folk ikke er studerende hele livet og typisk kun er ledige i perioder.

De nævnte job i de forskellige kategorier er blot eksempler.

Kilder: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

/ritzau/