Tivoli inviterer til klassisk jul, hvor der også er Lucia-optog, boder, og så er der i år premiere på musicalen "Tinkas Juleeventyr".
En af verdens bedste restauranter, den 3-stjernede Michelin Hiša Franko fra Slovenien gæster Det japanske Tårn. Jul i Tivoli åbner for 31 år i træk med juletræstænding, hvor Linda P og Søs Egelind fra Tivolis revyhold sammen med Annette Heick samt Julemanden tænder lyset på juletræ foran Koncertsalen kl. 18.00 den 15. november.
De yngste gæster kan igen i år se frem til at møde Julemanden, som flytter ind i sit hus på Plænen. Her kan alle børn i alle aldre få en snak med Julemanden om årets ønsker. Foran Koncertsalen kan man tage en tur på skøjter på Tivolis kunstige skøjtebane, som op til årets sæson har fået sig nogle dekorative nyheder.
- Vi har lagt os i selen og vi har gjort os umage for at give alle gæster i alle aldre en juleoplevelse i Tivoli, der varmer i den kolde og mørke tid. Der er gang i juleboderne, Julemanden har god tid og julelyset i haveanlægget kan altså bare noget helt særligt. Det bliver svært ikke at lade sig indfange af julestemningen, konstaterer havens pressechef Torben Plank.
Sjove facts om jul i Tivoli
* Her er over 70.000 julekugler
* 3 kilometer granguirlander
* 50 kilometer lyskæder
* 891 juletræer
* 10 tons gran
* 50.000 børn kommer hvert år forbi og hilser på Julemanden
Fyrværkeri og Nytår i Tivoli
I år sluttes julen i Tivoli af med smukt fyrværkeri. Den 25. (kl. 20.45), 26. (kl. 20.45), 31. december (kl. 23.00) er der således store fyrværkerishows, når mørket er faldet på. For dem der vil gøre lidt ekstra ud af Nytårsaften, er der stadig borde at få på flere af Tivolis restauranter på årets sidste aften.
Vind billetter til julen i Tivoli
Avisen.dk laver i samarbejde med Tivoli endnu en skøn konkurrence, hvor to heldige familie hver kan vinde 4 indgangsbilletter samt 4 turpas.
Send os en mail til: konkurrence@avisen.dk
Skriv et par ord om, hvorfor du netop synes, at det er dig og din familie, som skal vinde billetter.
Vi skal have din mail senest onsdag den 13. november.
Vinderne får direkte besked.
Billetterne kan ikke ombyttes til andre varer eller ombyttes til kontanter. Ligeledes må de heller ikke sælges videre. Billetterne kan kun benyttes til et besøg under Jul i Tivoli. Vinderne skal medbringe ID.