Tjeneren spørger: "Hvilken vin ønsker I."
Og du tøver, for du aner det ikke, men har heller ikke lyst til at virke dum eller "bare" vælge "Husets vin".
Det behøver du heller ikke. Du kan nemt tilegne dig lidt viden, der gør dig mere sikker, når du sidder med vinkortet foran dig, skriver Euroman.dk.
Skal du starte med bobler?
Her råder mandesitet til, at du tænker dig om. Et godt glas før maden, smager dejligt, men det koster også. Og du behøver ikke lade dig presse af tjeneren, han spørger mest af alt, fordi han gerne vil sælge mere.
Hvordan smager du på vinen?
Du skal ikke gå i panik over, at du skal smage på vinen. Det eneste du skal gøre, er faktisk at smage på den og sige, om den er fin nok. Det handler ikke om, hvorvidt du synes, den ikke helt er din type vin.
Nej, det handler om, hvorvidt den har prop i sig, eller har en usandsynlig grufuld smag, der indikerer, at der er noget galt med den.
Hvordan tackler du det store vinkort?
Du skal ikke lade dig skræmme af mange vine. Tænk i stedet, at stedet har en bred og god viden om vin og udnyt det. Spørg din tjener til råds og forklar gerne tydeligt, hvad du plejer at kunne lide.
Der findes mange slags vine og din smag er ikke nødvendigvis magen til tjeneren, det skal du være klar over.
Skal du vælge en vinmenu?
Det kan du gøre, hvis du skal have mange retter, der varierer meget i smag. Men du kan risikere, at du får en masse små glas og aldrig et godt stort glas. Omvendt kan du også ende med at få alt alt for meget, og er du ikke interesseret i det, skal du måske bare dele en god flaske med din partner.
Hvis ikke du kan vælge?
Kan du ikke gennemskue, hvilken vin du vil have og er tjeneren dårlig til at hjælpe dig, går du aldrig galt i byen med champagne. Det passer til næsten alt mad.