Det har været nødvendigt at tale med store bogstaver i dette politiske år.
Sådan sagde SF's formand Villy Søvndal i sin grundlovstale i dag på Gedser Odde, hvor formanden selv talte med meget store bogstaver.
Samtidig langede han ud efter regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, som han klanterede for løftebrud.
"Vi har oplevet Dansk Folkepartis gruppeformand love danskerne, at han under ingen omstændigheder medvirker til at forkorte dagpengeperioden. Den form for vælgerbedrag er ikke med til at gavne respekten for politikerne," sagde han blandt andet.
Derudover kom SF-formanden med en appel til vælgerne, som alligevel syntes at virke mere som en forudsigelse fra Søvndal.
"Heldigvis er danskerne et oplyst folk, som følger med i tingene og ikke er så nemme at narre. Så Dansk Folkepartis politiske plattenslageri bliver straffet," sagde han.