En 56-årig mand ville brænde en gruppe nazisters hovedkvarter i Greve ned, fordi han var sikker på, at det var dem, der havde sat ild på Frihedsmuseet 28. april 2013.
Sådan forklarer den spinkle, gråhårede mand selv i Retten i Roskilde fredag, hvor retssagen mod ham indledes.
Den 56-årige er tiltalt for at have kapret en bus 3. maj lige efter midnat sidste år ved at fremvise en skarpladt pistol til chaufføren og bede ham køre videre.
Derefter var hans plan ifølge sin egen forklaring at få chaufføren til at bakke bussen igennem et plankeværk rundt om en bygning på Hundige Strandvej, som tilhører nazister.
Med sig i bussen, hvor der ikke var andre passagerer, havde han 60 liter brændstof i dunke med dieselolie og benzin samt 20 kilo kunstgødning i en kuffert.
Hans plan var at få brændstoffet til at gå i brand klos op ad bygningen ved at kaste tre gasflasker ned mod brændstoffet, som han ville placere bagest i bussen.
Manden er tiltalt for at ville sprænge bygningen i luften - ikke kun sætte ild på den.
Men den 56-årige nåede aldrig så langt. For pludselig stak chaufføren af.
- Jeg gik ned til kufferten for at åbne den og bede chaufføren bære den ned bagi. Men han viser sig mere handlekraftig end mig. Han stikker af, og det er jeg sgu egentlig glad for, forklarer manden i retten.
Han overvejede selv at køre bussen gennem plankeværket for at fuldføre attentatet, men påvirket af muskelafslappende og smertestillende medicin samt alkohol besluttede han, at han ikke kunne føre bussen selv.
Dommer Mogens Pedersen spørger den 56-årige, hvorfor han troede, at kunstgødningen og gasflaskerne kun ville brænde og ikke sprænge i luften.
- Jeg mente ud fra den viden, jeg havde, at det kunne brænde, men ikke sprænge, siger den 56-årige.
I grundlovsforhøret forklarede han ifølge anklageren, at han håbede, at han ville overleve, hvis attentatet blev gennemført. Men han var villig til at dø i forsøget.
Motivet for at brænde naziborgen ned var, at nazisterne ifølge hans egen overbevisning havde brændt Frihedsmuseet ned et år forinden. Politiet havde ikke opklaret sagen, og det nagede ham voldsomt.
Han havde nemlig et helt særligt forhold til Frihedsmuseet, fordi hans familie havde en fortid som modstandsfolk under krigen. For ham var det ikke et museum, men et mausoleum, forklarer han.
Derfor var det ham magtpåliggende at få hævn inden 4. maj 2014.
/ritzau/