Mente jorden var flad: Styrtede i døden i hjemmelavet raket

Nyheder
"Mad" Mike Hughes ville bevise at jorden er flad. (Foto: Youtube)

En 64-årig amerikansk vovehals og amatør-astronaut omkom efter mislykket opsendelse i hjemmelavet raket.

Den amerikanske vovehals “Mad” Mike Hughes omkom lørdag, da han styrtede til jorden efter en mislykket opsendelse i sin hjemmelavede raket. 

Den 64-årige vovehals var kendt for at tilhøre “Flat Earth”-bevægelsen og var i gang med at planlægge et større forsøg på at komme så tæt på det ydre rum, at han kunne bevise teorien om, at jorden er flad.  

Lørdagens opsendelse skulle skabe opmærksomhed om det fremtidige projekt, og efter planen skulle den hjemmebyggede dampdrevne raket have sendt Hughes 1,5 kilometer op 

Men noget gik helt galt under affyringen i den californiske ørken. På videoen, som kan ses herunder, ser man raketten stige til vejrs, hvorefter faldskærmen falder af.

Opsendelsen var en del af optagelser til en tv-serie om “Hjemmelavede Astronauter”, som skulle vises på den amerikanske “Science Channel”.