Tusinde håbefulde deltagere var mødt op, da det populære britiske show X Factor søndag åbnede for auditions til den kommende sæson, der løber af stablen til efteråret.
Men for to af de kvindelige deltagere løb nerverne af med dem. Og de to kvinder Abi og Lisa røg i totterne på hinanden - på scenen foran dommerne. Det skriver The Mirror.
Det fik den frygtede dommer Simon Cowell til at kalde søndagens audition i Birmingham "den værste audition nogensinde".
"De sang to gange. Begge gange var det forfærdeligt, falsk og ude af takt til musikken," fortæller en fra publikum til The Mirror.
De to piger opførte sig ifølge Mirrors kilde åndssvagt, og da en af dommerne fortalte dem, hvor elendige de var, gik det helt galt.
Først stormede de to veninder væk og blev smidt ud af studierne. Men snart røg de ti i totterne på hinanden og tumlede ind på scenen, mens de bebrejdede hinanden den pinlige optræden, der næppe giver dem en plads i efterårets lineup til det populære tv-show.