Champions League udskudt, EM udskudt, OL udskudt. Det er ikke let at være sportfanatiker i disse corona-dage, hvor der er lige så langt mellem sportsbegivenhederne på TV, som der er mellem snapsene til julefrokosten i Blå Kors.
Sportsfans hungrer efter spænding og væddeløb – og har fundet svaret på nettet: Marmorkugle-løb! Det lyder mærkeligt, og det er det også. Men det er på sin vis også underligt fascinerende.
Og det er der mange, der synes. Siden SportBible lagde en video op på deres side for 8 dage siden, er den blevet set ikke mindre end 14 millioner gange. Og har fået over 60.000 kommentarer!
Det går i al sin enkelthed ud på, at en bunke marmorkugler slippes løs på en bane udgravet i sandet. Den, der først krydser målstregen, har vundet. Skørt – sjovt!
Det er Jelle og Dion Baker, der står bag fænomenet på deres egen youtube-kanal, Jelles Marble Run. Og de har ikke bare fundet på det, fordi de keder sig under corona-krisen. Kanalen har eksisteret siden 2016 og byder både på Formel 1 og Rally - for marmorkugler. Og ja, selvfølgelig også et Marblelympics…
Se videoen her: