Seminole Hard Rock Hotel & Casino Hollywood i Florida nærmer sig åbningen af en spektakulær udbygning.
Til efteråret er hotellet syd for Fort Lauderdale klar med 638 nye hotelværelser og suiter.
Men udadtil vil det ikke være de mange værelser og suiter som vil skabe opmærksomhed. Det er selve den 150 meter høje bygning, som er formet som en guitar.
Hotellet og kasinoet ejes af Seminole-indianerstammen, der har franchiserettighederne fra Hard Rock-koncernen, og udover kæmpe-guitaren tilføres komplekset yderligere en nybygning med 168 værelser.
Kæmpehotellet kommer med tilbygningen op på 1.200 værelser og suiter.
Ti milliarder kroner
Der er investeret over omegnen af ti milliarder kroner i den kæmpemæssig udvidelse, som også tæller et stort badeområde, et stort konferencecenter, koncertsal, en kunstig sø, restauranter, butikker og meget mere, skriver flere amerikanske medier.
Dertil kommer en række eksklusive villaer. Villaerne bygges "ind" i den menneskeskabte sø.
På kasinoet kan der spilles på 228 spilleborde på kasinoet - og så er der 14 restauranter og spisesteder.
Artiklen fortsætter under videoen ...
København, Kathmandu, Kina ...
Hard Rock-konceptet blev skabt i 1971, og findes i dag i 75 lande - blandt andet i Danmark, hvor Hard Rock Café har til huse på Rådhuspladsen i København.
I alt er der verden over 185 caféer, 27 hoteller og 11 kasinoer, og udover den 150 meter høje guitar-formede bygning i Florida er der åbninger af Hard Rock Café på vej på Piccadilly Circus og Oxford Street i London og i hovedstaden Kathmandu i Nepal.
Dertil kommer projekter i Amsterdam, Berlin, Budapest, Dublin, Madrid, Maldiverne, New York City samt flere steder i Kina.
Alle steder er der muligheder for at se memorabilia fra rockens historie. Det er der også i kæmpekomplekset i Florida, hvor et gulddekoreret flygel, som selveste Elvis Presley har ejet og spillet på, står i hotellets lobby.