Det kolde forår skal problemer for de britiske landmænd og deres dyr
Gareth Jones er en af de landmænd, der har måttet forsøge at redde sine får fra snemasserne. Et af dem fandt han i et dybt hul under sneen.
Her havde hun ligget i 15 dage i bidende kulde uden mad og drikke.
Hun fødte et lille lam, mens hun var fanget dernede, men på grund af den hårde medfart kan hun dog ikke producere mælk nok. Derfor må hendes ejer forsøge at bortadoptere lammet til et af de andre moderfår.
Den koldeste marts måned i 50 år skaber massive problemer for bønderne i Wales.
'Det er en krise, og vi må nu fokusere på at redde, hvad reddes kan. Vi må holde øje med de ting, der stadig er levende, og forsøge at holde liv i dem,' siger Gareth Jones.
Bønderne har forsøgt at få kompensation af regeringen, ligesom landmændene i Skotland og Nordirland har fået, men den forespørgsel er blevet afvist.
'Disse bjerge vil være hjemsted for langt færre får og ponyer. Og måske også færre landmænd,' forudser Gareth Jones.