Meget skal gå galt, hvis ikke filmen om Flemming Bamse Jørgensen bliver årets mest sete film 2022.
Anmelderne var lykkelige og publikum strømmer til biograferne for at se "Bamse" med Anders W. Berthelsen i den ikoniske rolle som hele Danmarks Bamse.
Anders W. Betherlsen har også høstet masser af ros for sin imponerende præstation i hovedrollen, men den danske stjerneskuespiller kom bestemt ikke heller ikke sovende til rollen.
Han har allerede mange steder fortalt, hvordan han tog adskillige kilo på til rollen - og nu slås for at tabe de samme kilo igen.
Og dagligt, før optagelserne overhovedet kunne begynde, måtte Anders W. Berthelsen bruge hele fire timer, før hans udseende var forandret komplet.
Heldigvis har han lavet en lille video, så du ikke skal bruge fire timer, men kan se den fantastiske forvandling i lyntempo.
Se videoen lige herunder.
Allerede den første weekend gik hele 49.072 publikummer i biografen for at se "Bamse", der i skrivende stund er set af ikke færre end 235.130 publikummer.
Og selv om filmen først havde premiere i august, så placerer det allerede nu "Bamse" på en andenplads over årets mest sete, danske film i de danske biografer.
På førstepladsen finder man fortsat "Rose", der i øvrigt også har Anders W. Berthelsen i en af hovedrollerne.