Michael Valgren er tilbage på det danske cykellandshold for første gang siden hans alvorlige styrt for mere end to år siden. Men vejen tilbage til den udvalgte flok af rød-hvide cykelstjerner har været lang.
Det er svært nok i sig selv at komme sig over et bækkenbrud, en alvorlig knæskade og en hofte, der blev slået af led og derefter træne sig op på samme niveau som før uheldet.
Men det har næsten været værre at opdage, at hans gamle niveau ikke længere var godt nok. Valgrens lange pause og genoptræning faldt nemlig sammen med, at sporten som helhed tog et voldsomt niveauspring.
- Jeg troede jo, at jeg vidste, hvad der skulle til for at være med. Men jeg blev overrasket over, at det niveau, jeg havde før, ikke var nok, forklarer Valgren.
- Jeg gik glip af halvandet år, hvor andre udviklede sig helt vildt, mens jeg tog nogle skridt tilbage. Det hårde har været, at jeg først skulle kæmpe mig tilbage til mit normale niveau, og så opdage, at jeg skulle lægge endnu mere på.
- Det har taget lang tid, og mentalt har det været hårdt. Jeg har tænkt: Er jeg stadig god nok til at være med?
Den nu 32-årige dansker var tilbage i 2018 et af cykelverdenens varmeste navne, da han vandt både Omloop het Nieuwsblad og Amstel Gold Race.
Tre år senere fik karrieren en ny opblomstring i et stærkt efterår 2021 med to sejre i italienske endagsløb og en VM-bronzemedalje.
Men i dag skal der trampes både hårdere og hurtigere i pedalerne, hvis man skal drømme om noget lignende.
- Det, der skulle til for tre år siden, det er ikke nok til at køre top-20 længere. Jeg har kørt løb i år, hvor mine watt-tal har været ti procent bedre, end da jeg vandt Amstel Gold Race, og jeg er ikke engang kommet i top-30.
- Det er ret vildt, hvor meget der er sket. Det er jo ikke bare to ryttere, der er steget i niveau. Det er 70-100 ryttere. Derfor er det så svært at vinde cykelløb i dag. Der er så mange, der er blevet så pissegode, siger Michael Valgren.
I Giro d'Italia tidligere var han tæt på karrierens første grand tour-etapesejr, men blev akkurat slået på stregen.
Om ikke andet beviste det, at han stadig er i stand til at udgøre en trussel i de største løb.
- Det er sådan noget, jeg tager med mig ind til næste sæson.
- Men jeg er ikke som Mads Pedersen, der vinder 15 løb per sæson. Hvis jeg kan vinde et om året, er jeg jo nærmest tilfreds.
- Man ændrer sig lidt med tiden. Frem for alt vil jeg bare gerne føle mig godt kørende på cyklen og gøre mit arbejde godt. Forhåbentlig er det så nok til en sejr, lyder det fra Michael Valgren.
Den sejr kommer næppe i søndagens VM-løb. Umiddelbart samler de danske kræfter sig om at hjælpe kaptajn Mattias Skjelmose til et topresultat på den kuperede rute omkring Zürich.
- Han har fortjent al den opbakning, han kan få. Han er vores bedste kort, og han er lige blevet femmer i Vuelta a España, så han har tydeligvis benene, påpeger Valgren.
/ritzau/