En bilist blev slynget rundt flere gange, da han med høj fart kørte nede i en grøft og ramte en overkørsel.
Bilen og føreren fløj gennem luften over en afstand på 27 meter, fortæller vidne fra ulykkesstedet.
Den voldsomme soloulykke skete først på eftermiddagen lørdag ved Vivild nær Allingåbro på Djursland.
- Vedkommende er kørt til undersøgelse på sygehuset, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om førerens tilstand, men de pårørende er orienteret om ulykken, som skete 100 meter før Langgade ved Nordkystvejen.
Om der kan være tale om for høj hastighed, skal nu undersøges.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)