Kunne du tænke dig en dagligdag, hvor du går i de historiske fodspor efter både konger og Karen Blixen, så har du nu chancen.
Det mere end 300 år gamle Lerbæk Gods, er nemlig sat til salg, skriver boligmediet Boliga.dk.
Den prægtige ejendom er sat til salg for intet mindre end 59,5 millioner kroner. For de penge får du et herskabeligt hovedhus på 742 kvadratmeter. Her kan dele af murværket spores tilbage til middelalderen, men som blev bygget om i 1700-tallet, da Kong Frederik IV boede på ejendommen.
Med i prisen følger desuden både en voldgrav og næsten 186 hektar jord bestående af blandt andet skov, eng og en park.
Ifølge salgsmaterialet fra liebhavermægleren Lilienhoff er der i alt ti forskellige bebyggelser med alt fra villaer til udlejning til en forvalterbolig og en jagthytte på grunden.
Ifølge Boliga.dk er Lerbæk Gods, der ligger i Grejsdalen seks-syv kilometer nordvest for Vejle, det femte dyreste udbud lige nu på det offentlige boligmarked.
Det er ifølge Landbrugsavisen.dk Birgit Bech Pilegaard fra Pilegaard Slagtesvineproduktion, som har Lerbæk Gods til salg, og det er ikke første gang hun prøver at sælge godset.
Først på året var det til slag via Landbrugsmæglerne, her var prisen 55 millioner kroner, men det var så uden cirka 360 hektar landbrugsjord, skrev Landsbrugsavisen.dk i januar.
Mediet skriver også, at godset har været til salg siden marts 2020.
Se det historiske Lerbæk Gods her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.