Den danske boksestjerne Sarah Mafoud, der i 2016 vandt “Vild med dans”, er blevet single. Det fortæller Se&Hør.
Mafoud fandt i 2023 sammen med boksekollegaen Tobias Sørig, men trods fælles interesse for den ædle kampsport, var parret tilsyneladende for forskellige.
- Vi blev enige om, at vi nok bare er lidt forskellige og vil nogle forskellige ting, men der er ikke sket noget grimt. Vi var helt enige om det, siger Sarah Mahfoud til ugebladet.
Sarah Mafoud vandt sæson 13 af “Vild med dans” sammen med den professionelle danser Morten Kjeldgaard. I øjeblikket passer den 34-årige bokser sit job som sygeplejerske og så venter hun ikke mindst på at få grønt lys til en VM-kamp mod australske Skye Nicolson.
Sarah Mahfoud i aktion i bokseringen. Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix