Siddende i den spæde forårssol med et eftertænksomt udtryk i ansigtet. Sarah Grünewalds billede på Instagram vækker først opsigt, når man læser den tilhørende tekst.
– Glæder mig til at være tilbage i det sociale men mest af alt glæder jeg mig ubeskriveligt til at kysse Luis ! 48 timer uden symptomer siger de... lad det nu please gå lidt tjept, skriver og dermed mere end antyder, at hun er i isolation og dermed væk fra sin lille søn, Luis, der blev født i 2016.
Og det er da også ganske rigtigt coronaen, der lige nu adskiller mor og søn. Det bekræfter Grünewalds manager, Salli Mortensen overfor Ekstra Bladet. Dog uden at komme ind på, hvor hårdt ramt den 37-årige TV-vært er af sygdommen.
– Sidder udenfor. Får lidt luft... det føles lidt som at være på skiferie uden liftkort. Alle er afsted... det her er bare lidt mere ondsindet, for jeg kan fandeme ikke engang joine afterski senere!, skriver hun også.
Sarah Grünewald har været vært på ”Vild med dans” siden 2013. Privat er hun kæreste med musikproduceren Benjamin Kanievski.
Sarah Grünewalds Instagram-opslag.