De er normalt en fasttømret trio.
De mødtes gennem "Vild med dans" og er blevet solide veninder.
De er næsten altid sammen på den røde løber, tager sammen på ferier og har også sammen en "Vild med dans"-kageklub.
Men når jubilæumssæsonen begynder i år, så er der kun blevet plads til to af de danseglade kvinder.
Mens Jenna Bagge og Asta Björk danser ud i det populære program, så er der ikke blevet plads til Mille Funk på dansegulvet.
Det forstår hverken Jenna Bagge eller Asta Björk og faktisk er de begge ret triste over beslutningen, forklarer de til
billedbladet.dk.
Mille Funk har deltaget i "Vild med dans" fra 2015 til 2021, men i år er det anden gang i træk, hun ikke skal være med.
- Det er bare så ærgerligt, og jeg er rigtig ked af, min bedste veninde ikke skal være med. Hun er så sød, smuk, dejlig og vildt dygtig, så jeg forstår det slet ikke, siger Jenna Bagge til ugebladet.
Asta Björk stemmer i.
- Jeg er også SÅ ked af det. Det er svært at forstå. Der er selvfølgelig et stort puslespil, der skal gå op, men vi kommer virkelig til at savne hende, siger hun, da ugebladet møder hende til premieren på succes-musicalen "Moulin Rouge".