Du kender dem allesammen fra "Vild med dans", men snart kan flere af de dygtige dansere også opleves i helt nye roller.
Det afslører de selv i opslag på det sociale medie Instagram.
Til en forrygende dansevideo, skriver Karina Frimodt eksempelvis.
- Okay venner, det her bliver et festfyrværkeri af en forestilling. Glæder mig sådan til at spille Vanessa i musicalen Strictly Ballroom og stå på scenen med det sejeste cast!
Som du kan se herunder, så afslører Karina Frimodt samtidig en række af de prominente medspillere.
De tæller blandt andre Niels Ellegaard, Niels Olsen, Sicilia Gadborg og "Vild med dans"-kollegaerne Silas Holst og Camilla Dalsgaard.
Sidstnævnte har også delt en dansevideo med masser af godt humør.
- Yaaah ENDELIG kan jeg fortælle jer, at jeg skal være med i musicalen Strictly Ballroom, skriver Camilla Dalsgaard til videoen, hvor hun giver den danse-gas.
Tjek den herunder.