Smilet var måske endnu større end sædvanligt, da danseren Katrine Bonde ankom til premieren på årets revy i Nykøbing Falster.
"Vild med dans"-stjernen var nemlig i godt selskab med sin nye kæreste, Kenneth Nordby.
Parret mødtes på datingappen Tinder tilbage i november og så var det ellers kærlighed ved første blik.
Katrine Bonde står bag koreografien i Revykøbing og bor også selv i byen.
Parret bor fortsat hver for sig.
Kenneth, som er sælger for et svensk firma, bor i Dragør, fortæller de til herognu.dk.
Lige nu har de heller ingen ingen planer om at flytte sammen, men sommerferien er planlagt sammen, siger de til ugebladet.
- Vi skal et smut til Italien med vores børn. Jeg har en dreng på 12 år, så det passer perfekt, fortæller Kenneth, mens hun fortsætter.
- De er pot og pande, og er virkelig glade for hinanden. Så det er så dejligt. Tre børn på bagsædet af bilen og så bare af sted sydpå. Vi holder lige ind i bordershoppen på vejen og fylder op med slik og Nutella, siger Katrine Bonde.
Sammen med sangeren Noam Halby har Katrine Bonde børnene Milas og Saga.