Vild med dans-stjerne slået ned

Dansemusen Silas Holst var ude at feste efter fredagens program, men blev overfaldet af en sikkerhedsvagt.
Silas Holst fik problemer med en vagt på natklubben Karel van Mander.
Silas Holst fik problemer med en vagt på natklubben Karel van Mander. Foto: Scanpix, Jeppe Michael Jensen

Folk kender Silas Holst som en smilende, dansende fyr fra Vild med dans.

Efter fredagens program på TV 2 var han i byen med resten af holdet, og her fik danseren en på hovedet af en vagt på den københavnske natklub Karel van Mander.

"Er lige blevet slået og overfaldet af en SECURITY vagt på karel!!!! Hvad er det for en verden??!?!?! Lov mig aldrig at gå derind mere venner," skrev Silas Holst på sin Facebook-profil klokken fem i morges.

Veninden Louise Mahnkopf oplevede situationen på natklubbens dansegulv således:

"Der er en del trængsel, så det er svært at bevæge sig. Pludselig begynder en vagt at skubbe til Silas. 'Jeg kan jo ikke komme videre siger Silas', og stikker vagten ham en på hovedet," fortæller hun til Ekstra Bladet.

Hun fastholder, at Silas Holst og resten af gruppen ikke var fulde og provokerende.

Natklubben har ikke udtalt sig i sagen.

Kilde: Ekstra Bladet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.