Inden længe dukker Karina Frimodt igen op i den aller sidste sæson af "Vild med dans".
Samtidig har hun travlt på sin egen danseskole, der hedder "Karina Frimodt Dans".
Sæsonåbningen på sidstnævnte er dog blevet skubbet lidt, afslører hun selv i et opslag på Instagram.
Netop hjemvendt fra en tur til New York med datteren, tog Karina Frimodt forbi danseskolen - og gjorde en kedelig opdaglse.
Til en video med det tomme danselokale skriver hun.
- Trist opdatering. Da jeg landede fra New York og tog på danseskolen for at se de nye flotte malede vægge, måtte jeg desværre også konstatere, at vores lydisolerede lofter var ødelagt, da maleren havde malet dem, skriver Karina Frimodt.
Du kan se opslaget lige herunder.
Over for herognu.dk uddyber Karina Frimodt.
- Vi skulle åbne på mandag med seks kørende hold, men maleren har malet vores lydisolerede lofter, og det fjerner effekten Så nu skal vi have nye lofter, og derfor kan vi først starte på onsdag. Det er noget rigtig møg!