Det kunne være gået meget værre, da "Vild med dans"-stjernen Cecilie Schmeichel i weekenden kom ud for et uheld i køkkenet.
Det forklarer 32-årige Cecilie Schmeichel selv i et opslag på hendes profil på Instagram, hvor hun også viser sin forbundne hånd.
Her skriver hun blandt andet.
- Alle er ok, forskrækket, men okay. Jeg måtte dog en tur på skadestuen, da jeg fik den brændende gryde med olie over mig, skriver Cecilie Schmeichel og fortsætter.
- Jeg er sluppet rigtig heldigt, og mine skader på hænder og ben heler og kommer ikke til at have langvarig påvirkning. Men puha en oplevelse!
Du kan se Cecilie Schmeichels opslag lige herunder.
Sammen med Damian Czarnecki fik Cecilie Schmeichel en flot fjerde-plads i årets udgave af "Vild med dans".