90 gæster, der tæller parrets venner og familie, var indbudt, da "Vild med dans"-stjernen Morten Kjeldgaard og hans bedre halvdel, Frederik Haun, der har deltaget i "Den Store Bagedyst", pinsesøndag blev gift på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø.
Efter vielsen kom det glade brudepar ud til den ventende presse og fortalte lidt om deres store dag.
De nygifte berettede blandt andet, at de begge to var blevet ført op ad gulvet af deres respektive mødre.
På trods af ægteskabet, har parret valgt at beholde deres nuværende efternavne, da de er en del af hver deres brand.
Brudeparret var i ens jakkesæt på den store dag. Henrik Nielsen
Valget faldt på netop det sjællandske gods af hensyn til muligheden for at feste igennem med alle deres gæster.
- Noget af det vigtigste for os var, at vores gæster har mulighed for at overnatte, så vi kan holde en kæmpe fest, og ingen skal slås om, hvem der skal køre hjem, lød det fra Frederik Haun efter vielsen.
Blandt bryllupsgæsterne er Vild med dans-kollegerne Mille Funk, Asta Björk, Jenna Bagge, Michael Olesen og Martin Parnov Reichhardt samt skuespillerne Albert Rosin Harson og Mathias Käki Jørgensen og diamantdronningen Katerina Pitzner og hendes datter Thalia.
Parret har planlagt brylluppet i lang tid og har tidligere afsløret, at det kommer til at koste dem i omegnen af en kvart million kroner.
Selvom der måske var mulighed for at spare lidt på budgettet ved at bage bryllupskagen selv, har den tidligere "Den Store Bagedyst"-deltager og hans ægtemand bestilt bryllupskagen udefra.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har dannet par siden 2018.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.