På dansegulvet er hun engleblid, når hun valser ud med partneren Thomas Evers Poulsen.
Men da Reality Awards inviterede til Halloween-fest på Dyrehavsbakken, sprang Rachel Ellebye ud i frækt heksekostume.
I sort og med en lille hat.
Stjernen fra "Årgang 0" og nu også "Vild med dans" havde fået fri fra dansetræningen, men ville selvfølgelig alligevel gerne tale om det, der fylder det meste lige i øjeblikket.
- Det er SÅ fedt at være med i "Vild med dans". Jeg nyder hvert sekund, jeg er med - og at danse med Thomas er en drøm, der bliver opfyldt, fortæller Rachel Ellebye og siger videre, at hun selvfølgelig håber at fortsætte drømmen længe endnu.
Du kan som sædvanlig følge Rachel og alle de andre i "Vild med dans" på TV2 i aften.