De mødte hinanden gennem 'Vild med Dans' i 2009, og nu er sladderblade-yndlingene Noam Halby og danserinden Katrine Bonde så blevet forældre sammen.
Og Johnny Deluxe-sangeren er da også svært begejstret for at være blevet far.
- Jeg ved, at mange af jer har prøvet det her, så bær lige over med mig.. WUHHIIIIIII..! Min søn kom til verden i går, han er det smukkeste, jeg nogensinde har set :-) jeg er simpelthen SÅ forelsket, skriver 'Elskovspony'-sangeren på sin Facebook-profil.
Danseren Mie Moltke og skuespilleren Lai Yde fik ligesom kollegaerne en søn sidste år.
Katrine Bonde og Noam Halby var for en stund gået fra hinanden i 2010, men fandt hurtigt sammen igen.
Den 39-årige Noam Halby sagde dengang om forholdet til Ekstra Bladet.
- Ja, vi gik fra hinanden, og det sker jo en gang imellem. Men nu er det, som det skal være. Jeg er ikke typen, der har haft mange kærester. Jeg har haft det lidt svært med kærlighed. Jeg har haft svært ved at forelske mig, så jeg har øvet mig i at blive bedre til det. Og jeg vil sige, at for første gang har jeg nu kunnet mærke, at jeg er blevet bedre.
Kilde: Facebook, Ekstra Bladet