På fredag må endnu et par forlade ”Vild med dans”.
I fredags var det en stor overraskelse, at ”Lakserytteren” blev stemt hjem, men hos Danske Spil ryster man ikke på hænderne af den grund.
Abdi Ulad og Malene Østergaard er stadig storfavoritter til at ryge ud af det populære danseprogram.
Ifølge Danske spil kommer parret i omdans mod Micki Cheng og Jenna Bagge, men kan ikke gøre ret meget.
Faktisk får man kun pengene igen 1.85 gange, hvis man spiller på, at Abdi Ulad og Malene Østergaard ryger ud – og rammer rigtigt, mens Micki Cheng og Jenna Bagge giver mere end det dobbelte, nemlig 4,50 gange pengene, hvis de bliver stemt ud.
Hos Danske Spil er man heller ikke i tvivl om, at Silas Holst og Lise Rønne vinder hele sæsonen forfulgt af Pernille Blume og Morten Kjeldgaard med Freja Kirk og Claudia Rex på tredjepladsen.
Faktisk får du bare 2,10 gange pengene, hvis du spiller på Lise Rønne og Silas Holst som vindere og de også ender med at tage sejren.