"Vild med dans" kan fortsat overraske og det var nok de færreste, som havde set 47-årige Viktoria Franova vende tilbage til det populære danseprogram.
Men det gør hun i aften - som gæstedommer.
Det fortæller tv2.dk.
Viktoria Franova har kun medvirket i tre sæsoner af "Vild med dans".
Første gang i 2006 og senest dansede hun ud i 2011.
Alligevel gjorde hun et stort indtryk på seerne, der med garanti vil byde hende velkommen tilbage på gulvet i aften.
- Jeg glæder mig til at komme tilbage til den atmosfære, der er i studiet, hvor alle gør sit bedste, og hvor det virkelig gælder i to timer. Nu hvor vi nærmer os, kan jeg mærke, at jeg faktisk har savnet "Vild med dans", siger Viktoria Franova til stationen.
Viktoria Franova vender i aften tilbage som gæstedommer i "Vild med dans". Foto: Sladderkongen.dk
Viktoria Franova dansede også sammen med Oliver Bjerrehus og fik i 2011 en fjerdeplads med skuespilleren Nicolaj Kopernikus.
Efterfølgende flyttede Viktoria Franova med sin mand til USA, hvor hun fortsatte arbejdet med dansen som dommer i internationale dansekonkurrencer og træner for professionelle par.
Familien, som nu også tæller tre drenge på fem, 10 og 13 år, er netop flyttet tilbage til Danmark fra USA.
.