Hvis Michael Katz Krefeld skulle have skrevet manuskriptet til fredagens afsnit af ”Vild med dans”, havde slutningen med garanti været anderledes.
Sammen med sin partner, Karina Frimodt havnede forfatteren nemlig endnu en gang i omdans, og her trak parret det korteste står mod Michelle Kristensen og Mads Vad.
Og dermed endte eksperterne altså med at få ret. Bookmakerne hos Danske Spil havde på forhånd udnævnt Krefeld/Frimodt til favoritter til at ryge ud af programmet.
Da alle par havde været på gulvet, havde dommerne ellers peget på Micki Cheng og Jenna Bagge som aftenens svageste par på dansegulvet og udstyret dem med laveste antal point. Men parret undgik både udstemning og omdans og kan nu se frem til mindst to uger mere i programmet.
I næste uge rykker danserne nemlig ind på Det Kongelige Teater i forbindelse med Knæk Cancer, og den aften er der ingen par, der skal stemmes ud