Først vandt han TV2-programmet Vild med dans, og nu har han også vundet sig et job hos Danmarks Radio - og forhåbentlig vinder han her børnenes gunst, når DR's nye børnesatsning går i luften senere på året.
Den 25-årige tv-vært skal nemlig i fremtiden være tv-vært på den nye kanal "DR Ultra."
- Jeg har altid godt kunne tænke mig at lave børne-tv. Børn er så ligefremme og ærlige. Det, synes jeg, er megasejt, og det er fedt at arbejde med. Og så laver DR det sejeste børne-tv, hvor man involverer børnene og ikke undervurderer dem, siger Joakim Ingversen i en pressemeddelelse.
Joakim Ingversen har tidligere erfaring som vært i TV2-programmet "Binko Banko." Men på den nye DR's nye kanal til de større børn skal han være med til at sætte fokus på alvorlige emner som skilsmisser og handicap.
- Min rolle bliver at støtte dem og minde dem om, at vi skal hjælpe hinanden. Og selvfølgelig sørge for, at vi har det superhyggeligt og sjovt også, fortæller Joakim Ingversen til ekstrabladet.dk.
Kilde: ekstrabladet.dk