Torsdag meddelte den professionelle danser Morten Kjeldgaard, at han har forladt "Vild med dans".
Nu afslører Her og Nu, at sidste års vinder Eugen Petrisor Miu med kort varsel træder til og bliver ny partner til skuespilleren Julie Rudbæk.
Han er dog nok i god "Vild med dans"-form. Han røg i sidste uge ud af konkurrencen sammen med dansepartneren sangeren Sissal, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 2025.
Eugen Petrisor Miu røg i sidste uge ud af "Vild med dans" sammen med Sissal, men nu er han tilbage. (Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)
Sidste år vandt Eugen Petrisor Miu "Vild med dans" sammen med skuespilleren og influenceren Anna Munch.
Video: Sladderkongen
I et opslag på Instagram fortalte "Vild med dans"-veteranen Morten Kjeldgaard, hvorfor han trak sig med øjeblikkelig virkning.
– I forgårs mærkede jeg en ændring i mit syn, som desværre blev værre i går. I dag tog jeg til en privat øjenlæge, der straks sendte mig videre til akutmodtagelsen på Glostrup Hospital. I morgen (i dag fredag, red.) kl. 8.00 skal jeg i fuld narkose og opereres, afslører han.
– Dermed er det slut med "Vild med dans".
Morten Kjeldgaard ses har sammen med Julie Rudbæk. (Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)
41-årige Morten Kjeldgaard var dansepartner til skuespilleren Julie Rudbæk, og har været en af programmets de professionelle dansere siden 2011.
Han har danset med flere kendte danskere - blandt andre Silas Holst, Coco O., Sarah Grünewald og Mille Dinesen.
Han vandt "Vild med dans" i 2015 sammen med sangerinden Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Han har også været koreograf og dommer i forskellige danseproduktioner og shows i Danmark.