Så gik den ikke længere. Gustav Salina har uge efter uge trodset eksperternes forudsigelser og bare danset sig videre i ”Vild med dans”.
Men fredag aften blev endestationen for den tidligere realitydeltager, der dannede par med med Karina Frimodt. Hun har dermed også fået sin allersidste dans i programmet efter mange år som fast indslag. ”Vild med dans” lukker som bekendt efter denne sæson.
Parret røg i omdans mod Jesper Asholt og Asta Björk, som med seernes hjælp sikre sig endnu en uge på TV-dansegulvet.
Manges øjne var også rettet mod Julie Rudbæk, som mistede sin faste makker, Morten Kjeldgaard, dagen før programmet. men hun dansede sig sikkert videre sammen med sin nye partner, Eugene Miu.
Der er nu fem par tilbage i den uigenkaldeligt sidste udgave af ”Vild med dans”.