Der er inden parrene går på gulvet til årets udgave af "Vild med dans" lavet en ændring af reglerne.
Således kan parrene til et vist punkt selv bestemme rækkefølgen af deres danse, skriver Billed Bladet.
- Det er korrekt. Parrene har dog ikke kunne vælge helt frit. De har kunne fremsætte ønsker for den rækkefølge i dansene, de kunne tænke sig efter de første to programmer, forklarer TV 2’s underholdningsredaktør Thomas Richard Strøbech til ugebladet.
Han fortæller videre, at man har kigget på ønskerne og vurderet, om det kunne lade sig gøre. Og det kunne det, siger Thomas Richard Strøbech.
En af vurderingerne har været, at man ikke ville risikere, at eksempelvis otte tilbageværende par alle danser samme dans.
- Vi ville gerne prøve noget nyt, og give de professionelle danserne mulighed for selv at vælge vejen på den rejse, de tager deres nydansere med på, uddyber Thomas Richard Strøbech.
Når Sarah Grünewald og Christian Schaumburg-Müller fredag aften atter engang byder velkommen til Danmarks modigste dansere, så bliver det med den 42-årige tv-vært Lise Rønne som favorit.
Det vurderer den danske bookmaker Bet25. Her forudser man også, at svømmedarlingen Pernille Blume er en bejler til sejren.
Læs mere om det her