Ved fredagens "Vild med dans" havde Sonny Fredie-Pedersen opbakning af både mor Søs og hans forlovede Nika Kijun i studiet.
Og dansedommeren forsøger over for sh.dk ikke at skjule, at familien gerne på blive endnu større.
- Det skal jeg ikke lægge skjul på. Når det sker, så sker det. Jeg er blevet 39 år, så det skal jeg ikke holde tilbage, sagde dommeren til ugebladet efter programmet.
Sonny Fredie-Pedersen og Nika Kijun har da også baggrunden i orden.
Parret har været sammen i 17 år og når han ikke lige er hjemme og give den gas som dommer i det populære fredags-program, så driver de sammen en danseskole i Los Angeles, hvor de også bor.
Sonny Fredie-Pedersen er søn af danselegenderne Søs og Mickey Fredie-Pedersen, der ud over en flot karriere også blev landskendte for programmet "Ingen slinger i valsen", der fulgte dansefamiliens bestræbelser på succes.