Vil du tjene lidt hurtige penge, så skal du spille på, at Michael Katz Krefeld og Karina Frimodt må forlade ”Vild med dans” i denne uge.
Får Danske Spil ret, så får du nemlig dine penge igen 2,5 gange, når programmet er slut fredag og parret altså er sendt hjem af dommere og seere.
Michael Katz Krefeld og Karina Frimodt er Danske Spils favoritter til at ryge hjem, skarpt forfulgt af Micki Cheng og Jenna Bagge, som nok også må indstille sig på at ryge i omdans.
Ryger Micki Cheng og Jenna Bagge helt ud af programmet, så giver de pengene igen 3,7 gange, som de næststørste favoritter til at ryge ud.
Skulle det helt utrolige ske, at storfavoritterne Pernille Blume og Morten Kjeldgaard må forlade programmet allerede i denne uge, så giver Danske Spil pengene igen hele 30 gange.