Hun er i den grad tilbage som en fisk i vandet - og nu med endnu en medalje af guld om halsen.
I 2009 viste svømmer Lotte Friis, at hun kunne svinge fødder og hofter korrekt på et dansegulv i TV2's underholdningsshow Vild med dans. Fredag satte hun dog punktum under, at det er i svømmebassinet, hun hører hjemme.
Således satte den danske svømmepige alle satte konkurrenterne til vægs, da hun suverænt vandt 800-meter-fri ved EM på kortbane i Polen, skriver Ekstra Bladet.
"Det er rigtig fedt. Og det er svært at beklage sig, når man er blevet europamester, selv om jeg gerne havde haft, at tiden var en lille smule hurtigere," siger Lotte Friis til avisen efter fredagens flotte sejr.
Med hele fem sekunder ned til spanske Erika Villaecija Garcia på andenpladsen, var der dog ikke meget tvivl om, at danskeren var den rette vinder. Spanske Melanie Costa Schmid fik med tid som nummer tre hevet bronze hjem. Hun var næsten ni sekunder efter Friis.
Kilde: Ekstra Bladet