En gammel kending vender tilbage, når "Vild med dans" i morgen kan fejre jubilæum.
Tilbage i sæsonen 2005 vandt skuespilleren Mia Lyhne det populære danseprogram sammen med Thomas Evers Poulsen og i denne sæson vender hun tilbage.
Det fortæller omtv2.tv2.dk.
I den 20. sæson skal Mia Lyhne dog ikke selv på dansegulvet, men i stedet sidde med ved dommerbordet.
- Der er fire faste dommere i hvert program, nemlig Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt. Den femte dommerstol bliver på skift overtaget af en gæstedommer i udvalgte programmer - store "Vild med dans"-personligheder, som alle har haft stor betydning for programmet igennem årene. Du kan blandt andre glæde dig til at se Danmarks første "Vild med dans"-vinder, Mia Lyhne, som gæstedommer i premiereprogrammet, skriver TV2 således i artiklen.
De mange mere eller mndre kendte dansere er allerede præsenteret.
Dem kan du se i artiklen herunder.
Her er alle årets par.
Den kommende sæson af "Vild med dans" bliver den 20. i rækken.
TV2 fortæller i den forbindelse, at sæson 20 bliver markeret med et jubilæumsshow i program seks, fredag 27. oktober, hvor der vil være gensyn med tidligere "Vild med dans"-deltagere, tilbageblik på legendariske øjeblikke og naturligvis - masser af dans.