I går blev det afgjort, hvilke tre par, som er videre til næste fredags finale i "Vild med dans".
Et af parrene er den erfarne Thomas Evers Poulsen og hans partner Natasha Brock.
Og ud over at knokle i træningslokalet, så havde parret også gjort lidt af en ekstra indsats for at gøre opmærksom på sig selv og måske høste ekstra stemmer.
Eller i hvert fald Thomas Evers Poulsen havde taget den et skridt længere end, da han sidste uge valgte at danse i bare, barberede ben.
Den erfarne danser smed simpelthen bukserne og dansede med numsen bar.
I et opslag på det sociale medie Instagram skrev danseparret:
- Vi knokler røven ud af bukserne for at blive klar til semifinalen. Husk, det er jeres stemmer, som afgør, hvem der kommer i finalen, skrev Thomas Evers Poulsen, som i videoens begyndelse fredeligt danser i et nonnekostume.
Indtil han pludselig vender sig om, danser væk fra kameraet og afslører, at rumpetten er ganske bar.
Du kan se opslaget lige herunder.
Som du kan se i kommentar-feltet under opslaget, så er der masser af positive kommentarer fra kolleger og venner.
I videoen ryster Thomas Evers Poulsen i øvrigt røv til sangen ‘This Is Me’ med Keala Settle og fra filmen ‘The Greatest Showman’.
Om det var videoen, der bragte parret til finalen, kan vi jo kun gisne om, men Thomas Everst Poulsen og Natasha Brock er i hvert fald et af de tre par, som på fredag danser om at vinde "Vild med dans" 2022.