Danske Spil har sendt en helt ekstraordinær efterlysning ud, hvor de leder efter en heldig lottospiller, der for over 15 år siden vandt hele 9,3 millioner kroner.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Kuponen blev i januar 2002 indløst i Strandvejens Kiosk i Sædding i Sydjylland. Men spilleren var angiveligt ret utålmodig den dag, han skulle se, om der var gevinst, at han efterlod kuponen ved kassen.
Han vendte aldrig tilbage, og de mange millioner er endnu ikke fundet hen til rette ejermand.
I mellemtiden har Danske Spil fået henvendelser fra over 200 borgere, der mener, at kuponen er deres.
- Vi har gennemgået samtlige henvendelse og taget fingeraftryk af kuponen, men vi er ikke nået frem til nogen. Det er smadder ærgerligt, men vi håber stadig, at vinderen dukker op en dag, siger Thea Gade-Rasmussen, kommunikationsrådgiver ved Danske Spil, til Jydske Vestkysten.