Bageren selv mener, at der er tale om ganske almindelige kager, der er dyppet i chokolade. Men det er der uenighed om på de sociale medier, skriver expressen.se.
En af dem, der er rasende over kagernes dekorering, er Kitimbwa Sabuni, der er talsmand for Afrosvenskernes forening.
"Det er jo klart, at dette er racistisk. Dette er et produkt af en svensk hvidhed, der ikke kan undersøge sig selv og sin racisme," siger han til Expressen.
Der er tale om nogle kager, der forestiller ansigter, som er dyppet i chokolade og dekoreret med krymmel-hår.
"Det her er en chokoladekage, og det er der intet underligt i. Det er op til folk selv at dømme, hvad de synes. For mig er det en kage, som er dyppet i chokolade," siger ejeren af bageriet i Sydsveruige.
I bageriet har ejeren endnu ikke modtaget klager over kagerne trods den heftige diskussion på de sociale medier.
Kilde: expressen.se