De fleste tænker nok, at arbejdet som skuespiller kan være alsidigt.
Alligevel er der en bestemt dag på jobbet, som "Badehotellet"s Amalie Dollerup husker lidt bedre end andre.
Og det var netop på en optagedag til "Badehotellet" - til tredje sæson - at Amalie Dollerrup fik sig en på opleveren.
Det fortæller sh.dk, der har nærlyttet Mathias Helts Talkshow.
Her fortæller Amalie Dollerup om en optagedag, hvor hun skulle filmes gående rundt i klitterne.
Hun fik sine instrukser via walkie talkie og der var langt til resten af produktionen.
Amalie Dollerup opdager allerede under prøverne, at der ligger et nøgent par og nyder solen, men besluttede også at lade dem være uforstyrret.
De kom jo trods alt ikke med i billedet.
Alligevel havde situationen ændret sig, da man nåede til de endelige optagelser.
- Så siger de "klar til optagelse" og så går jeg igen. Jeg skal spejde og kigge ud over Vesterhavet og spejde efter Max, og så i det jeg går forbi igen samme sted, så ligger de fandme og knalder, afslører Amalie Dollerup i podcasten og fortsætter.
- Det var simpelt hen så grænseoverskridende at være på arbejde. Og der var jo ingen, der kunne se det. Jeg var jo alene i det der. Så jeg går tilbage til min frisør og siger: "Der ligger altså nogen og knalder dernede, fortæller Amalie.