De har nærmest lige gjort det officielt, at de skal giftes.
Nu fortæller Pernille Rosendahl og Kristian Jensen også, at de agter at flytte sammen.
Eller rettere, det er sangerinden, som på sin profil på Instagram meddeler, at hun har valgt at sætte sin lejlighed til salg.
- Jeg har valgt at sætte min helt vidunderlige lejlighed til salg. Vi elsker at bo her, men Kristian og jeg vil gerne finde et fælles hjem, skriver Pernille Rosendahl i en såkaldt story, hvor du kan se masser af billeder af lejligheden, der er både lys og med elevator.
Du kan finde Pernille Rosendahls profil på Instagram lige herunder.
I sin story skriver Pernille Rosendahl videre.
- Det er en stor beslutning, for vi elsker lejligheden. Den er lys og smuk, har udsigt så langt øjet rækker, da der ikke er genboer.
- Søde mennesker i opgangen. Dejligste nyrenoverede gård. Fjerde sal, men elevator. Super dejlig altan, hvor vi er ude hele tiden, skriver Pernille Rosendahl og tilføjer, at de 143 kvadratmeter kan erhverves for 8.250.000 kroner via Danbolig.
Kristian Jensen og Pernille Rosendahl har været et officielt par siden slutningen af 2019, da han meddelte, at han skulle skilles fra sin tidligere kone, fordi han var faldet for Pernille Rosendahl.