Gregory Eliaus kvæg-handel hedder ’Gud er min forsørger,’ men seks tilfældige amerikanere har også haft en finger med i spillet.

De lånte ham tilsammen 500 dollar, og klokken 09:33 28. oktober sidste år betalte Gregory Eliau i Uganda de sidste 50 dollar af. Med pengene købte han fire nye køer. Det var startkapital nok til, at han i dag kan betale for medicin og undervisning til de fem børn, han opdrager efter sin bror, der er død af aids.

I alt 3.800 iværksættere i udviklingslandene står opført med billede og beskrivelse på den amerikanske hjemmeside Kiva.org. Her kan private personer klikke sig ind på profilerne og låne fra 25 dollar, omkring 150 kroner, og op.

Thomas Mygdal-Madsen har lånt 50 dollar til en ung mand, der sælger reservedele i Togo og til en mand i Aserbajdsjan, der har et mad-marked.

»Jeg kan godt lide, at man giver folk muligheden for selv at skabe en forandring. I ulandsbistanden er det jo danske ingeniørfirmaer, der tager til Afrika og bare efterlader en bro. Det spændende her er, at jeg kan være med til at bygge kompetencerne op indefra i udviklingslandene,« siger Thomas Madsen-Mygdal, leder af 23 , der er en digital billeddelingsservice.

Alle lån betalt tilbage

Siden Kiva begyndte i 2004, har private udlånt omkring 15 millioner dollar. Indtil videre er alle lån blevet tilbagebetalt, men man får ikke pengene refunderet, hvis iværksætteren er ude af stand til at betale.

»Mange siger dog selv, at lånmodtagerne ikke behøver at betale pengene tilbage, hvis de ikke kan. Vi markedsfører det som en social investering. Det giver ikke noget afkast, men man bidrager til at gøre verden til et bedre sted,« fortæller Fiona Ramsey over telefonen fra San Francisco, hvorfra Kiva arbejder.

Konceptet bygger på såkaldte mikrolån – en hjælp til selvhjælp, hvor helt ned til få dollar kan give fattige det første skub i retning mod selvforsørgelse. Sidste år gik Nobels fredspris til Muhammad Yunus fra Grameen Bank i Bangladesh for sit pionerarbejde inden for mikrolån. Mikrolån er kendetegnet ved høje renter på op til mellem 35 procent, fordi lånene er så små.

Gaver virker ikke

Den høje rente sikrer succesen, mener adjunkt Christian Bjørnskov, der forsker i udviklingsøkonomi på Handelshøjskolen.

»De mest effektive er de mikrofinansieringsinstitutter, der er sat i verden for at tjene penge. I det øjeblik bistandselementet kommer ind i billedet, lader folk være med at betale tilbage. Det ved vi af erfaring. Folk bruger deres penge på en helt anden måde, når de ved, at de skal betale dem tilbage, end hvis det er en gave,« siger Christian Bjørnskov.

Han tilføjer, at den største barriere for udviklingslandene stadig er de europæiske og afrikanske toldmure, der hindrer afrikanerne i at sælge deres varer til Vesten.

Hos Kiva begynder tilbagebetalelsen først seks, 12 eller 18 måneder senere. En landmand kan for eksempel vente med at tilbagebetale lånet til høsten er solgt.

Thomas Madsen-Mygdal håber, at hans lånmodtagere kan undgå de høje renter i fremtiden.

»Det vil være optimalt, hvis du i fremtiden kan låne direkte til en person og opbygge tilliden lokalt,« siger han.