Nyheden om at regeringen vil arbejde på at indføre en bestemmelse, som forhindrer afbrænding af koraner, har skabt røre.
Hos foreningen Danske Patrioter, der beskriver sig som et parti, der ønsker uønskede udlændinge ud af Danmark, vil man i dag demonstrere flere steder.
- I forbindelse med, at 57 muslimske lande skal mødes og diskutere hvordan de skal få stoppet koran afbrændinger i Vesten, bliver vi selvfølgelig nødt til, at brænde Koranen endnu mere. Derfor holder vi demonstrationer i morgen (mandag, red) ved den Saudi arabiske ambassade kl. 12:00 til 13:30 og foran den Irakiske ambassade kl. 14:00 til kl. 16:00, lød det i opslaget fra Danske Patrioter, der senere opdaterede med en ekstra demonstration foran udenrigsministerens hjem:
- Lars Løkkes adresse er blevet tilføjet som en ekstra demo. Kl. 19:00 til 00:00.
I et indlæg erklærer partiet sig rystet over udmeldingen fra regeringen og Lars Løkke.
- Jeg er decideret rystet. Lars Løkke vil begrænse danskernes ytringsfrihed for at varetage islamiske interesser, han vrøvler løs om danskernes interesse, men vil varetage de muslimske interesser, lyder det i indlægget.
To professorer giver over for Ritzau givet udtryk for delte meninger, når det kommer til forslaget. Læs mere om det her.