Kina og Rusland er blevet enige om at bygge en international rumstation på Månen, som vil være ”åben for alle lande”.
Sådan lød det i en erklæring fra det kinesiske rumfartsagentur efter at ledere for de to landes rumfartsorganisationer tirsdag underskrev en aftale.
- Kina og Rusland vil bruge deres samlede erfaring inden for rumvidenskab, forskning og udvikling samt brugen af rumudstyr og rumteknologi til i fællesskab at udvikle en køreplan for opførelse af en international måneforskningsstation (ILRS), lød det i meddelelsen fra det kinesiske agentur.
Det russiske rumfartsagentur Roscosmos fortæller, at rumstationen, som enten får base på eller skal i kredsløb om Månen, skal være åben for alle interesserede lande og internationale partnere med det formål at styrke forskningssamarbejdet og “fremme brugen af det ydre rum til fredelige formål i hele menneskehedens interesse”.
Faciliteterne på den kommende rumstation skal designes til en lang række forskellige formål som fx længerevarende ubemandede operationer, der skal bane vejen for menneskelig tilstedeværelse på månen.
Mens de russiske rumprogrammer i mange år er sakket bagud i forhold til USA, har kineserne til gengæld udviklet sig til en stormagt i rumforskning.
I 2019 blev Kina det første land, der sendte et ubemandet fartøj til månens bagside, og i juli 2020 lancerede Kina sin første ubemandede mission til Mars. Tianwen-1-sonden begyndte i i sidste måned at gå i kredsløb om den den røde planet og i maj forventes kineserne at lande et rumfartøj på Mars.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.