Tillykke, det blev en viking! Sådan lyder sloganet i en reklame fra verdens største sædbank, Cryos, der markedsfører dansk sæd i udlandet på fortællinger om de lyse, stærke vikinger fra det kolde nord.
I Danmark er sædindustrien vokset eksplosivt i løbet af de seneste år, og interessen for dansk sæd i udlandet er større end nogensinde, hvilket har gjort Danmark til en af Europas største eksportnation af sæd.
De små nedfrosne portioner dansk dna eksporteres i dag til mere end 40 lande herunder Spanien, Kenya, Hong Kong og New York, hvor Cryos sidste år måtte åbne en ny afdeling for at imødekomme den store interesse fra efterkommere fra de nordiske lande. For som Cryos? danske direktør Ole Schou sagde til avisen New York Times:
»Det var svært for dem at skaffe ægte skandinaviske reservedele.«
Når dansk sæd er blevet en populær eksportvare, skyldes det blandt andet Danmarks liberale holdning til sæddonation, hvor donoreren ikke behøver opgive sin anonymitet.
Men også tanken om det perfekte Skandinavien får købelysten til at skyde i vejret:
»Det signalerer kvalitet. Ligesom skandinavisk designede møbler signalerer kvalitet,« siger Charlotte Kroløkke, der er adjunkt ved Center for Kulturstudier på Syddansk Universitet til MetroXpress.
Det får mange unge mandlige studerende til at kigge forbi Cryos? afdelinger i Århus og København for at fylde et lille placticbægre med deres gener. Lande som Sverige, England og Holland har ikke samme afslappede forhold til anonymitet, og det har betydet, at Danmark er blevet rejsemål for sædturister.
Når barnløse klikker ind på Cryos? hjemmeside kan de bladre gennem profiler, der detaljeret beskriver donorerne med alt fra deres yndlingsret, deres mest mindeværdige barndomsoplevelse til et detaljeret familiestamtræ.
Siden Cryos åbnede i 1987 har dansk den danske sæd ifølge banken selv forplantet sig til omkring 10.000 graviditeter i hele verden.